Klik her for at tilføje tekst.
Om Camilla
.
Jeg hedder Camilla, er 45 år og arbejder som privat børnepasser. Jeg bor sammen med min mand og vores 2 børn på 14 og 12 år.
For mig er det vigtigt, at børn føler sig trygge, bliver set og er godt tilpas. Jeg ønsker at skabe en varm og hjemlig hverdag, hvor der er tid og ro til det enkelte barn, og hvor leg, nærvær, omsorg og udvikling går hånd i hånd.
Jeg har 3 års erfaring fra vuggestue, hvor jeg har opnået en god forståelse for børns forskellige behov, udvikling og personligheder. Jeg ved, hvor vigtigt det er, at hvert barn bliver mødt med tålmodighed, respekt og omsorg – og at forældrene kan føle sig trygge ved at overlade deres barn til mig.
Min egen mor har været dagplejer og efterfølgende Privat børnepasser siden 1995, så jeg har erfaring fra børnepasning siden min barndom.
Vi har et nært samarbejde.
Jeg er oprindeligt uddannet blomsterdekoratør, og min kreative baggrund tager jeg gerne med ind i hverdagen.
Sammen kan vi være kreative, lege, gå på opdagelse i naturen og lave små hyggelige aktiviteter, der passer til børnenes alder og interesser.
Som privat børnepasser lægger jeg vægt på at skabe en lille og tryg ramme, hvor børnene kan udvikle sig i deres eget tempo.
Mit mål er, at de hver dag føler sig glade, værdsatte og omgivet af nærvær og omsorg.
Opret din egen hjemmeside med Webador